Annonce – sponsoreret indhold

Artikel

Er PETG fødevaresikkert til brug i køkkenet?

Er PETG fødevaresikkert? Læs om hvilke 3D-printede køkkenprodukter der er sikre at bruge med mad, og hvad du skal vide om materialet.

Er PETG fødevaresikkert til brug i køkkenet?

Annonce – sponsoreret indhold.

Er PETG fødevaresikker i køkkenet? Det korte svar er: delvist. Selve PETG-materialet bruges i emballage og er kemisk set et af de mere fødevarevenlige plastmaterialer, men en 3D-printet genstand er ikke det samme som en fabriksstøbt beholder. Lagdelingen, tilsætningsstoffer i filamentet og printerens dyse gør, at en hjemmeprintet PETG-ting kan bruges til tørre, kortvarige og indirekte opgaver, men ikke uden videre til langvarig, direkte kontakt med mad.

PETG fødevaresikker køkken: hvorfor materialet er blevet så populært derhjemme

PETG er blevet et fast valg blandt boligejere med 3D-printer, fordi det er et godt kompromis mellem lette print og holdbarhed. Det er sejere og mindre sprødt end PLA, tåler fugt bedre og bliver ikke så let blødt i et varmt rum eller en bil. Det er også relativt nemt at printe og giver mindre warping end mange andre materialer med samme styrke. I et køkken, hvor der er damp, temperatursvingninger og fedtpletter, er det oplagte fordele.

Når man printer låg, holdere og indsatser, bruger man typisk PETG filament 1,75 mm, som passer til de fleste almindelige FDM-printere. Filamentet fås i mange farver og varianter, bl.a. klare og halvgennemsigtige, som er pæne til opbevaring, hvor man gerne vil kunne se indholdet. Men et materiale, der er godt til at printe med, er ikke automatisk godkendt til mad. Det er den skelnen, resten af artiklen handler om.

Hvad er PETG kemisk, og hvorfor nævnes det ofte som egnet til fødevarekontakt?

PETG er en glykolmodificeret udgave af PET (polyethylenterephthalat), den plasttype som kendes fra drikkeflasker og færdigretsbakker. Tilsætningen af glykol gør materialet mere sejt og lettere at smelte og forme ved printning. Fordi PET har en lang historie i fødevareemballage, bliver PETG ofte omtalt som “fødevaresikkert”. Den slutning er forhastet.

Et materiale kan være godkendt til fødevarekontakt, når det er produceret efter EU’s regler for materialer i kontakt med fødevarer, bl.a. rammeforordningen (EF) nr. 1935/2004 og reglerne for plastmaterialer (EU) nr. 10/2011. Reglerne omfatter hele produktet: råvarer, farvestoffer, additiver og fremstilling. Standard-PETG-filament er sjældent udviklet eller testet efter dem. Farvepigmenter, glidemidler og andre tilsætninger i filamentet kan være noget helt andet end i en sodavandsflaske.

Fødevarestyrelsen er den danske myndighed, der fører tilsyn med materialer i kontakt med fødevarer. Her er det rette sted at hente officiel vejledning, hvis du er i tvivl.

Close-up macro photography of translucent PETG 3D-printed ki

Rent PETG-materiale versus den færdige printede overflade

Selv hvis et filament er fremstillet af godkendte råvarer, er det færdige print en anden sag. Her mister man nogle af de egenskaber, som gør emballageplast hygiejnisk.

Lagdeling og mikroskopiske riller

En 3D-printet genstand består af tynde lag, og mellem dem er der små riller. Madrester, fedt og fugt kan sætte sig i dem, og de er svære at rengøre, selv med en børste. Bakterier kan overleve i sådanne riller, og over tid kan der opstå lugt eller misfarvning. En sprøjtestøbt plastbeholder har en glat overflade uden de forhindringer.

Porøsitet og små hulrum

Hvis printet har små luftlommer mellem lag eller vægge, kan fugt trænge ind. Det gælder især, hvis flowet er skævt kalibreret, eller hvis væggene er tynde. Et print, der ser tæt ud, er ikke nødvendigvis vandtæt eller tæt på indersiden.

Rengøring og varme

PETG bliver blødt ved lavere temperaturer end mange tror. Opvaskemaskinens varme program eller kogende vand kan få dele til at slå sig eller miste form, og gentagen opvarmning kan svække lagbindingen. Vask i hånden med lunkent vand og mild sæbe, og lad tingen tørre helt. Undgå hårde svampe, som kan ridse overfladen og skabe flere gemmesteder for snavs.

Hvornår skal du vælge certificeret fødevaresikkert filament?

Hvis dit print skal være i direkte kontakt med mad, især fugtig, fedtet, sur eller varm mad, eller bruges flere gange og over lang tid, bør du vælge et filament, hvor producenten udtrykkeligt oplyser, at det er beregnet til fødevarekontakt. Se efter:

  • Overensstemmelseserklæring (Declaration of Compliance), der henviser til EU-reglerne for fødevarekontaktmaterialer.
  • Oplysning om farvestoffer og additiver. Naturfarvet filament uden mange tilsætninger er oftest nemmere at dokumentere end skarpe specialfarver.
  • Producentens præcise anvendelsesbeskrivelse: hvilke typer mad, hvilken temperatur og hvor længe.

Vær opmærksom på, at selv certificeret filament ikke gør det printede produkt godkendt i sig selv. Printerens dyse, smøremidler, støv i printrummet og efterbehandling kan stadig påvirke resultatet. Producenten af filamentet kan derfor typisk kun stå inde for råmaterialet, ikke for dit færdige print. Mangler du dokumentation, så regn med, at filamentet er standard.

Flat lay overhead view of a organized modern kitchen drawer

Indstillinger kan ikke gøre standard-PETG fødevaregodkendt, men de kan gøre en genstand lettere at holde ren og mere tæt, hvilket er relevant til tørre og indirekte køkkenopgaver.

  1. Høj fyldningsgrad og flere vægge: Flere perimeter-linjer og høj infill giver tættere vægge og mindre risiko for, at fugt trænger ind. Til tætte beholdere er flere vægge ofte vigtigere end selve infill-procenten.
  2. Lav lagtykkelse: Tynde lag giver finere riller og en glattere overflade, som er nemmere at rengøre.
  3. Korrekt flow og temperatur: Undgå underekstrudering, som skaber hulrum. En god lagbinding gør væggene tættere.
  4. Rustfri stål-dyse: Messingdyser kan indeholde bly i legeringen. Til print, der kommer i nærheden af mad, er en dyse i rustfrit stål eller en dyse, som producenten oplyser som blyfri, et mere betryggende valg. Rengør dysen grundigt, hvis du har printet med andet materiale først.
  5. Minimér support på kontaktflader: Support efterlader ru overflader. Orientér modellen, så de flader, der vender mod indholdet, er glatte.
  6. Efterbehandling med omtanke: Slibning kan jævne overfladen, men også gøre den mere ridset, hvis den ikke afsluttes ordentligt. Vil du forsegle printet med lak eller epoxy, skal også det produkt være angivet som egnet til fødevarekontakt. Ellers flytter du bare problemet.

Køkkenprojekter, der egner sig, og dem du bør undgå

Gode projekter til PETG i køkkenet

  • Låg til opbevaringsbeholdere til tørvarer som pasta, ris og mel, hvor låget ikke rører direkte ved maden. Overvej en pakning eller indre pose.
  • Krogrækker og ophæng til køkkenredskaber, håndklæder og gryder.
  • Skuffeindsatser og organizere til bestik, krydderier eller kabler, helst med en måtte eller serviet under tørre madvarer.
  • Skeholdere, tekopholdere og bøsninger til køkkenrullen, som ikke har direkte kontakt med mad.
  • Krydderiholdere og etiketter til skabslåger.
  • Beslag, fødder og afstandsstykker til hylder og køkkenmaskiner.

Projekter, du bør undgå uden certificering

  • Skåle, kopper og tallerkener, hvor maden ligger direkte på overfladen i længere tid.
  • Udstikkere, kageudstikkere og andre redskaber der presses ned i dej, ost eller andre fugtige og fedtede fødevarer, især hvis de bruges igen og igen.
  • Drikkedunke, tudkopper og babyudstyr, hvor både hygiejne og kemisk sikkerhed er særligt vigtigt.
  • Beholdere til varm, sur eller fedtet mad, som sauce, marinade og supper.
  • Ting, der skal i opvaskemaskinen, fordi varmen kan deformere PETG.

En enkel tommelfingerregel: Jo mere direkte, fugtigt og langvarigt maden rører printet, desto vigtigere er dokumentation, og desto mindre bør du gætte. Er du i tvivl om et konkret projekt, så spørg filamentproducenten og se Fødevarestyrelsens vejledning om materialer i kontakt med fødevarer. Til organisering, ophæng og tørre opbevaringsløsninger er PETG et robust og praktisk materiale, men til selve maden bør du vælge et produkt, der er lavet og dokumenteret til formålet.