Den mest effektive solafskærmning til udestuens loft sidder udenpå glasset, fordi varmen så bremses, før den når ind. Indvendige løsninger som plisségardiner og rullegardiner dæmper lyset og blænding, men de stopper ikke varmen i samme grad. Har du en udestue, der bliver for varm, er loftet det første sted at se på, og valget står mellem udvendig afskærmning, indvendig afskærmning og glas, der er lavet til at holde på solvarmen.
Hvorfor loftet er sværere at skygge end siderne

Om sommeren står solen højt på himlen, og det er netop taget, der får den direkte. Glasfakta.dk skriver, at et glastag i en udestue derfor bør have stor afskærmning af solvarmen (lav g-værdi), samtidig med at lyset slipper ind. Det er den grundlæggende konflikt: du vil have lys, men ikke varmen, der følger med.
Siderne kan du ofte hjælpe med et fremspring, en markise eller et gardin, fordi solen kommer fra siden. Taget har ingen naturlig skygge, og det er skråt eller vandret, så afskærmningen skal hænge, spændes eller ligge langs en flade, som tyngdekraften ikke hjælper med. Det gør både montering og valg af system mere kræsent end ved et almindeligt vindue.
Solafskærmning udestue loft: indvendigt eller udvendigt
Bolius påpeger, at indvendig solafskærmning ikke er den mest effektive løsning mod overophedning, fordi solens varmestråler når ind gennem ruden, før de bremses af afskærmningen. Det gælder også under et glastag. Til gengæld er indvendige løsninger ofte lettere at få sat op og kan være det realistiske valg for en lejer eller i en udestue, hvor udvendig montering ikke er mulig.
| Løsning | Varmen stoppes | Montering | Vedligehold | Lysindfald |
|---|---|---|---|---|
| Udvendig markise eller skyggedug over glasset | Før den når glasset | Kræver fastgørelse udenpå og ofte tilladelse | Udsat for vind, regn og snavs | Dæmpet, kan oftest trækkes fra |
| Udvendig screen eller lameller | Før den når glasset | Kræver værktøj, ofte motor | Skal renses udefra | Dæmpet, afhænger af dug eller lameller |
| Indvendig plissé eller rullegardin | Kun delvist | Enklest, nogle uden boring | Støver til, men er let at nå | Kan dæmpes og lukkes helt |
| Solafskærmende glas | Permanent, i selve glasset | Glasudskiftning af fagfolk | Som almindeligt glas | Permanent lidt mørkere |
Tabellen viser retninger, ikke priser eller mål. Hvad hver løsning koster, afhænger af tagets størrelse, hældning, systemets type og om der skal være motor. Hent tilbud på dit eget tag i stedet for at gå efter et generelt tal.
Det her går ofte galt
- Vind: En udvendig løsning på et stort tag står i vejret. Spørg leverandøren, hvordan den holdes fast, og hvad den må tåle.
- Hældning: Ikke alle indvendige systemer er lavet til skrå flader. Spørg, om det du ser på, kan sidde i din tagvinkel uden at hænge løst.
- Lys: En tæt mørk dug giver køligere rum, men også en udestue, der føles lukket. Tænk på, hvad rummet skal bruges til, og læs hvordan farve og stof ændrer lyset.
- Ventilation: Afskærmning, der slutter tæt til glasset, kan lukke varm luft inde. Spørg, om der er luft mellem afskærmning og tag.
- Tilladelser: Udvendige ændringer kan kræve godkendelse. Se afsnittet nedenfor.
Det her skal måles op, før du bestiller
Mål selv, og stol ikke på tegningens mål alene. Skriv alt ned i millimeter eller centimeter, som leverandøren beder om.
- Tagets bredde og længden langs skråningen, ikke den vandrette afstand.
- Tagets hældning og om taget har sprosser, bjælker eller samlinger, der skal passe til systemet.
- Hvor der kan fastgøres: i bjælker, rammer, facade eller kun i glasfalsen.
- Åbninger og ovenlysvinduer, der skal kunne åbnes under afskærmningen.
- Afstand til tagrende, nabo og facade, så en udvendig løsning ikke kommer i vejen.
- Strøm ved tagkanten, hvis du vil have motor.
- Solretningen: hvilken side der får sol, og hvornår på dagen udestuen er varmest.
Et tænkt eksempel med fiktive tal: Forestil dig en udestue, hvor glastaget er 4,0 m bredt og 3,2 m langt målt langs skråningen. Taget er altså 4,0 × 3,2 = 12,8 m². Havde du kun målt den vandrette dybde på 3,0 m, havde du regnet med 12,0 m² og bestilt for lidt dug. Tallene er opfundet til formålet og er ikke et mål for en bestemt udestue.
Når du skal spørge en fagperson eller myndighed
Guiden hjælper dig med at vælge retning og stille de rigtige spørgsmål. Den kan ikke vurdere, om netop dit tag kan bære en udvendig løsning, eller om du må sætte den op.
- Konstruktion: Spørg en montør, glarmester eller rådgiver, om taget kan bære vægt og vindtræk, især ved udvendig montering.
- Tilladelse: Spørg kommunen, om en udvendig ændring kræver tilladelse. Bor du i ejerforening eller andelsbolig, så spørg foreningen. Er du lejer, så spørg udlejer.
- El: Motorstyring og ledninger sættes op af en autoriseret elektriker.
- Glas: Skal glasset udskiftes, så få en glarmester til at vurdere, hvad taget kan have, og hvad det vil sige for lyset.
Guiden dækker ikke skygge på selve terrassen (se markise til altan), almindelige vinduer (se udvendig solafskærmning til vinduer) eller opsætning af gardiner til udestuens sider. Til sidstnævnte kan gardinbredde-beregneren give skinnens længde og antal stofbaner.
Spørgsmål om udestuens loft
Kan jeg nøjes med et plisségardin under taget?
Det dæmper lys og blænding, men Bolius peger på, at indvendig afskærmning ikke er den mest effektive mod overophedning. Er varmen hovedproblemet, så overvej en udvendig løsning eller et andet glas, og brug det indvendige som supplement.
Kan loftet afskærmes uden at bore?
Nogle indvendige systemer kan sættes op med klemmer eller klæbende beslag, men det afhænger af tagets ramme og af, hvor tungt systemet er. Spørg leverandøren, om løsningen kan holde på en skrå flade, og tjek med udlejer, hvis du lejer.
Bliver udestuen for mørk?
Det afhænger af afskærmningens farve, tæthed og om den kan trækkes fra. Vælg en løsning, du kan åbne og lukke efter vejret, så lyset ikke er væk, når solen er væk.
Skal jeg også afskærme sidevinduerne?
Det afhænger af, hvilken retning udestuen vender, og hvornår på dagen den bliver varm. Start med loftet, og se derefter, om siderne stadig giver problemer.



